parkour Karlslunde

LEG – SUNDHED – TRO

Parkour hold Play

“Ved min Guds hjælp stormer jeg volde…”
Vores børnehold på Play holdet tilbyder parkourundervisning på et kristent grundlag. For de yngste er der fokus på legende indlæring af basale færdigheder som hop, hink, kravl og rul og undervisningen centrerer om glæden ved bevægelse. Børnenes kropslige forståelse og sociale færdigheder styrkes på alle hold.

Vores værdier

Udover fysisk udfoldelse er en central værdi i ”bevægelses-kunst” (parkour) brugen af kroppens bevægelsesmuligheder, som et værktøj til identitetsdannelse og personlig udvikling. Vi lægger vægt på PROCESSEN fremfor målet og på SELVDISCIPLIN fremfor sammenligning med andre.
Parkourtræning tager deltagerne med på en opdagelsesrejse i personlige frygtområder, begrænsninger og hæmninger, som lavpraktisk kan brydes med små og større succesoplevelser.

Efterårssæson 19. august – 9. december
(pause i uge 42)

DSC00190

Parkour hold teknik

ORDET i FOKUS

(Rom. 5:3-4) Vi er stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdendehen fasthed, og fastheden håb.

Teknik holdet er for den lidt ældre aldersgruppe eller for dem som virkelig er fokuseret på teknisk udfoldelse og udvikling. Her træner vi mere koncentreret teknisk træning med fokus på at udvikle og kombinere grundelementer som monkey, cat-leap og precision jumps med tricks fra freerunning, saltoer, swing og flow.

Parkour i Karlslunde strandkirke er undervisning med kristne værdier, som udruster næste generation med værktøjer til at udvikle sig selv personligt, overvinde sin frygt og opnå sit fulde potentiale. Børnene bliver præsenteret for parkour som mere end fysiske skills: et sundt og nærende fællesskab for både krop og sjæl, hvor de kan lege, træne og “falde” i trygge omgivelser.

Efterårssæson 19. august – 9. december
(pause i uge 42))